De fleste modebrands starter samme sted: et økonomisystem, en webshop og en masse regneark. Det fungerer fint i begyndelsen. Men et sted mellem den første wholesale-kunde, lanceringen på Zalando og den tredje sæson med flere tusinde varianter begynder hverdagen at knirke.
Spørgsmålet er sjældent, om I får brug for en brancheløsning - et fashion ERP, der samler økonomi, kollektioner, webshop, wholesale ét sted. Det er, hvornår. Og de fleste brands venter for længe, fordi problemerne kommer snigende og bliver løst med endnu et regneark, endnu en integration eller endnu en medarbejder.
Her er seks tegn, vi ser igen og igen hos modebrands, der er klar til næste skridt, og hvad der ændrer sig, når mode, e-handel og wholesale kører på én platform.
En enkelt style i seks farver og seks størrelser er 36 varenumre. En hel kollektion er hurtigt flere tusinde, og hver af dem skal oprettes, prissættes, have stregkode og sendes videre til webshop, Zalando og forhandlere.
Hvis det sker i et regneark, før det kan komme ind i systemet, bruger teamet dage på dobbeltarbejde, og fejl i ét felt flyder ud i alle kanaler. Et ERP til modebranchen arbejder med styles og en størrelses- og farvematrix, så alle varianter oprettes og vedligeholdes samlet. Det kan bringe tiden for at bygge en kollektion ned fra timer til minutter.
Webshoppen sælger en størrelse, der allerede er lovet til en forhandler. Zalando viser varer på lager, som i virkeligheden ligger i en container. Returer står i dagevis, før de kan sælges igen. Og produktdata opdateres tre forskellige steder.
Det er et af de tydeligste tegn på, at systemet er bygget til én kanal, mens forretningen er blevet omnichannel. I et fashion ERP kører wholesale, D2C og egne butikker på ét produktgrundlag og ét lageroverblik, og webshop, markedspladser, 3PL og kasseløsning er koblet på med standardintegrationer frem for specialudviklede løsninger, der knækker ved hver opdatering.
Efter salgssæsonen i showroomet eller på CIFF kommer hundredvis af pre-orders ind, ofte som regneark fra agenter og sælgere. Hvis de skal tastes ind én linje ad gangen, er det både tidskrævende og en kilde til fejl, og det er typisk dér, kundeservice bruger sin tid i stedet for på kunderne.
Med matrixbaseret ordreindtastning håndteres alle varianter af en style i én arbejdsgang, uanset om ordren kommer fra en sælger, en B2B-portal eller via EDI. Ændringer, annulleringer og erstatninger håndteres i samme flow, så ordrer og lager holder sig i balance hele sæsonen.
En styles reelle kostpris afhænger af meget mere end leverandørprisen: fragt, told, valutakurser og tillæg. For danske brands, der køber ind i USD eller EUR og sælger i DKK, SEK og NOK, kan valutaen alene flytte marginen mærkbart.
Hvis kostprisen regnes ud i et regneark bagefter, træffes indkøbs- og prisbeslutninger i blinde. En brancheløsning samler alle omkostninger i en landed cost-beregning, fx med K3 Landed Cost, så I kan sammenligne leverandører og kende den forventede margin, før I afgiver ordren.
Indkøbsplanen i ét regneark, drop-kalenderen i et andet og genopfyldning af never-out-of-stock-varer i et tredje. Det fungerer, så længe én person har overblikket. Det holder ikke, når teamet og antallet af kanaler vokser.
I et ERP bygget til tøj og mode branchen er sæson, kollektion, drop og carry-over indbygget i selve systemet, så sæsonvarer og helårsvarer styres i samme proces, og indkøb, salg og lager arbejder ud fra de samme tal.
"Hvornår lander containeren, og hvilke ordrer kan vi faktisk levere?" Når svaret ligger i mails og speditørportaler, er det svært at love kunderne noget, både i webshoppen og over for forhandlerne.
Med forsendelsesstyring bygget til mode, fx K3 Cargo Management, samles forsendelser, dokumenter og forventede ankomster i systemet. Så ved både lager, salg og kundeservice, hvad der er på vej, og hvilke ordrer der kan leveres.
Mange modebrands kigger på AI til prognoser, indkøb og prissætning. Men AI er kun så god som de data, den forstår. Hvis styles, størrelser, sæsoner og kostpriser ikke hænger sammen i systemet, giver AI selvsikre, men forkerte svar. En brancheløsning giver AI en fashion-datamodel at arbejde på.
Læs mere i artiklen "AI i modebranchen starter med jeres datamodel" [link], eller hent whitepaperet "AI is exposing fashion’s data problem" [link].
Kan I genkende tre eller flere af tegnene ovenfor, er det tid til at se på en brancheløsning. Typisk sker det i forbindelse med et af disse skift:
Startpunktet er forskelligt. Kommer I fra e-conomic eller et andet økonomisystem, kan I tage ERP og brancheløsning i ét skridt. Kommer I fra en ældre NAV, kan I flytte til Business Central i skyen uden at miste den modelogik, I er bygget op omkring. Og kører I allerede standard Business Central, mangler I kun fashion-laget ovenpå.
Hos BrightCom arbejder vi med modebrands, der sælger gennem flere kanaler på én gang: wholesale, egen webshop, markedspladser og butikker. Vi kombinerer Microsoft Dynamics 365 Business Central med K3 Pebblestone, der er udviklet specifikt til mode, og kobler det sammen med webshop, markedspladser, lager og logistik via standardintegrationer.
Vi er certificeret Business Central-partner med mere end 150 gennemførte projekter, medlem af K3 Fashion Solutions’ partnernetværk og har blandt andet hjulpet Les Deux og Care of Carl over på Business Central. Vores tilgang er standard først, hurtig værdi og lav teknisk risiko.